top of page

Om Nana Rashid

 

Jeg har altid været inspireret af den ubesværede måde som Stevie Wonder, Michael Jackson, Natalie Cole, Beyonce, Sting og Ray Charles synger på.

Men i de første mange år jeg modtog sangundervisning, blev jeg ved med at løbe panden mod i mur, når jeg ville synge i mit høje register. Derfor besluttede at undersøge, hvilken sangteknik mine idoler bruger. Jeg researchede på nettet og fandt frem til sangteknikken ”Speechlevel Singing”, som er udviklet af Seth Riggs, der bl.a har undervist Michael Jackson og Stevie Wonder.

Allerede efter min første sangtime med sangteknikken mærkede jeg en effekt på min stemme. Derfor besluttede jeg at træne mod at blive optaget på det internationale Institute for Vocal Advancement, som jeg nu er en del af. I den forbindelse deltager jeg jævnligt i sangworkshops og sangkonferencer rundt om i verden.

 

Jeg underviser primært i mit sangstudie i København på Vesterbro men også over Skype. Jeg går meget op i at tage udgangspunkt i den elev, der står foran mig. Sammen tilrettelægger vi et procesorienteret sangundervisningsforløb som sikrer udvikling og viser dig glæden ved sang. Jeg underviser alle aldre, i alle rytmiske genrer, og på alle niveauer fra begyndere til øvede og professionelle sangere, der turnere og/eller er færdigudannede. Jeg har også erfaring med at undervise opererede og skadede stemmer. Jeg har undervist som timelærer på Køge MGK og Rytmisk Musikkonservatorium i København. 

Derudover underviser jeg som sanglærer på Korskolen og Herlufsholm Kostskole. Ud over at undervise er jeg udøvende jazzmusiker og udkommer med plade i oktober 2015. Jeg synes, det som sanglærer er vigtigt stadig at bruge mig selv i kreative og kunstneriske processer, da jeg tror på, det gør min undervisning mere levende. Det betyder også, at jeg har stor respekt for, at hver enkelt sangelev er på sin egen musikalske rejse.

 

bottom of page