top of page
Writer's pictureNana Jensen

"Jeg kan lære mere, end jeg lige troede jeg kunne""


Så er det tid til februar måneds elev feature. Jeg er glad for at kunne præsentere Camilla fra OS TO band. Camilla og jeg har arbejdet sammen om hendes stemme og over flere år. Arbejdet med Camilla har handlet om at gøre det at synge lettere for Camilla, men stadig at bevare hendes lyd, så det kunstneriske udtryk kan bevares.


Hvad tager du særligt med dig fra undervisningen hos mig?

Det er både en overordnet ting med, at jeg skal synge som jeg gerne vil. At det er ok. Nana prøver tit at ramme min type stemme, og også de ønsker jeg har for, hvad den skal kunne i de eksempler hun tager med til undervisningen. Det gør, at jeg føler mig meget forstået og at jeg synes, at min udvikling går den vej, jeg gerne vil have. Og så er det mange, mange små detaljer – som hjælper mig, når jeg opøver en sang. Fx. hvilke vokaler, jeg skal bruge, når jeg synger en bestemt frase, for at få den optimale klang. Det har været en kæmpe hjælp for mig at vi kan gå så meget ned i detaljerne hos Nana. Fordi det både gør det nemmere at synge og det gør, at jeg kan synge en sang, sådan som jeg gerne vil have den skal lyde.


Derudover bruger jeg, de lydfiler vi optager som opvarmning hver dag. De er korte, så det kan jeg lige overskue. :)


Hvad er 3 eksempler på, hvordan undervisningen har påvirket din sangteknik/ sang generelt?


Undervisningen hos Nana har fjernet de irriterende knæk jeg havde før og den har gjort mig mere bevidst om, hvilken slags sanger jeg er. Og også åbnet mine øjne for, at jeg kan lære mere end jeg lige troede jeg kunne.



Hvad har undervisning gjort ved dit register og registerskifte?


Det er blevet så meget, meget bedre! Apropos knæk. Meget nemmere at håndtere for mig nu.



Hvilken effekt har undervisningen haft for, hvordan du kreativt bruger din stemme?

Nanas undervisning støtter mig og bakker mig op, føler jeg. Det er ligesom en slags sangcoaching. Også fordi Nana er så god til at tage udgangspunkt i lige præcis min stemme og mine udfordringer. Jeg synes, jeg har prøvet rigtig mange forskellige sanglærerer og teknikker og mange gange har jeg følt, at jeg skulle passe ind i et system, eller en teknik, og at det var rigtig svært, fordi det er den her mærkelige kombination af krop og noget mentalt eller psykologisk. Jeg har haft svært ved at forstå hele konceptet med sangteknik, hvis jeg skal være helt ærlig. :) Men hos Nana, føler jeg mig mere som et menneske, og at teknikkerne skal passe til mig og den måde, jeg rent faktisk synger på.


Hvilke andre betydninger har undervisningen haft på din karriere?


Den har hjulpet mig virkelig meget, til at synge som jeg gerne vil. Jeg har også skrevet tak til Nana bag på vores plade, som lige er kommet ud. :)


Mere om Os To band




Os to er navnet er navnet på en poetisk popduo, der synger på dansk og som bland har været opvarmningsband på turné for Fyr og Flamme.



Links:






35 views0 comments

コメント


bottom of page