top of page
  • Nana Rashid

Vintervejr og stemmen.


Det er den årstid, hvor en god gammeldagsvintersnue uden tvivl kan skabe en del problemer for os sangere.

I mit studie har jeg ofte folk, der kommer og vil have min holdning til om det er ok at synge på deres forkølelse. Den tommelfingerregel jeg plejer at bruge er; hvis du har synkebesvær, hermed menes om det gør ondt, når du synker skal du holde dig i ro og bruge stemmen så lidt som muligt. Det er vigtigt, fordi det er et tegn på, at der er betændelse og hævelse, at bruge stemmen i den tilstand kan give skader. Jeg har haft flere elever og kollegaer, der har taget chancen alligevel og også har mærket konsekvenserne heraf. Jeg vil her understrege, at det kan fører til permanente skader eller langsommere restitution.

Det er super vigtig ikke at bliver dehydreret. Det gælder faktisk særligt for vintermånederne, selvom man ikke skulle tro det var sådan. Temperatur forskellene mellem den kolde luft ude og den opvarmede og tørre luft indenfor tørrer slimhinderne og hermed stemmelæberne ud. Det er derfor vigtigt, at drikke vand og varme drikke såsom urteteer . Varmen kan virke smidiggørende og slimløsende og således lindrende. De samme fordele kan findes ved at dampe din stemme - dvs indånder vanddampe.

Hvis du er forkølet og bruger medicin eller spiser pastiller, så vær opmærksom på om det tørrer dine slimhinder ud.

At passe sin søvn gælder ikke kun for om vinteren, men hvis du er forkølet eller din krop er i underskud så er det vigtigt at hvile.

92 views0 comments
bottom of page